Instagram har suspenderet PornHubs profil, der havde mere end 13 millioner følgere, uden nogen officiel forklaring, skriver Variety.
Kontoen har i længere tid været centrum for en del kontrovers, for selvom PornHub ikke har brugt den til at poste pornografi direkte på det sociale medie, har den ifølge kritikere promoveret karrieremål inden for pornobranchen.
Det er netop en af de kritikere, Laila Mickelwait, som med et billede på Twitter viser, at PornHub tilsyneladende har overtrådt Instagrams brugerbetingelser, men Instagram har hverken be- eller afkræftet dette.
PornHub selv har også været fokus for massiv kritik, da platformen efter sigende har lagret grafisk indhold med seksuelt misbrug af mindreårige.
Som The Verge skriver, har det tidligere fået VISA og MasterCard til at stoppe betalinger til firmaet, imens PornHub selv har renset grundigt ud i ikke-verificerede kontoer og videoer.
Kontroversen omkring PornHub er dog ikke helt så lige til, som den umiddelbart lader til at være.
For selvom platformen har lagt plads til ulovligt indhold, har den også været mål for ultra-konservative og religiøse kræfter i USA, der er villige til at tage drastiske metoder i brug i kampen mod porno online.
Derfor kan suspenderingen på Instagram også vise sig at være blot endnu et træk fra antiporno-bevægelsen, som umiddelbart har haft succes med at få en af PornHubs officielle kanaler ned med nakken.