Da den første fulde trailer for ‘Scream 6’ landede i sidste uge, blev den akkompagneret af filmens officielle plakat, som du kan se nedenfor.
Modtagelsen har dog været noget lunken, og fans har kritiseret den online for at være alt andet end bemærkelsesværdig.
Man kunne ellers mene, at opgaven ikke har været den sværeste, når nu den notoriske skurk Ghostface denne gang slagter sig igennem en af verdens mest ikoniske byer, nemlig New York.
Derfor er brugerne på sociale medier nu gået i gang med at skabe deres egne plakater, der ikke kun trækker på den skræmmende seriemorder, men også byens omgivelser.
For er der noget, som New York er kendt for, så er det sine landemærker som metroen og den faste krydsord hos New York Times.
Derfor er det heller ikke så overraskende, at de mere kreative typer online har trukket på de aspekter til at lave fanplakater, som folkene bag promoveringen af ‘Scream 6’ straks burde adoptere.
Som flere har bemærket, har den ellers legendariske seriemorder-filmserie tidligere haft ganske solide plakater, som har fulgt en fast opskrift med fokus på hovedpersonerne uden så meget andet lir til at forstyrre.
Det lader dog til, at denne formel blev droppet med ‘Scream 5’, og siden da er det gået nedad bakke med et boomende persongalleri og den altoverskyggende Ghostface i baggrunden.
‘Scream 6’ får premiere i danske biografer den 30. marts.