Ellers vellidte kendte som Taylor Swift, Zendaya og Beyoncé bliver i øjeblikket blockeret af brugere på sociale medier, fordi de ikke har udtalt sig nok om krigen i Gaza.
Trenden går under navnet #BlockOut2024 og udsprang på baggrund af dette års Met Gala, som på sociale medier skabte associationer til den dystopiske YA-bogserie ‘The Hunger Games‘, der skildrer kontrasten mellem en rig hovedstads ekspistiske fester og hungersnøden i de fattige distrikter.
Mange identificerer katalysatoren for det kollektive boycot som værende TikTok-influenceren Haylee Baylee, der postede en video i sit Met Gala-outfit, hvor hun lipsyncer til et lydklip fra Sofia Coppolas ‘Marie Antoniette’, hvor den titulære karakter udbryder »Let them eat cake«.
Citatet er en fejlcitering af den franske dronning Marie Antoniette, som blev henrettet under franske revolution. Det er sidenhen blevet forbundet med aristokratiets ignorans overfor alle andre levevilkår end deres egne.
Til gengæld hyldes kunstnere som Macklemore for konsekvent at opfordre til øjeblikkelig og permanent våbenhvile i Gaza. Macklemore-sangen ‘Hind’s Hall’, hvor overskuddet går til nødhjælp i Gaza, bruges desuden af mange brugere som temasangen til #BlockOut2024.
@phalastyne Réponse à @steevateefa #celebreties #blocklist #blockout2024 #celebretiesblocklist ♬ HIND’S HALL – Macklemore
Det er vanskeligt at kvantificere effekten af denne type aktivisme, men tilhængerne af #BlockOut2024 ser selv ud til at mene, at det virker.