Macklemore påstår, at ni amerikanske arenaer nægtede værtskab til ‘Free Palestine’-turné

Macklemore påstår, at ni amerikanske arenaer nægtede værtskab til ‘Free Palestine’-turné
Macklemore. (Foto: PR)

Kort efter, at Ed Sheeran i september fjernede Macklemore som opvamningsnavn grundet dennes propalæstinensiske ytringer under sine optrædener, annoncerede han en europæisk ‘Free Palestine Tour’, hvor han indtog udsolgte sale i Dublin, London og Paris.

Macklemore ønskede at bringe denne velgørende turné til USA, men det har ikke lykkedes ham ind til videre. Han fortæller på Instagram, at det skyldes, at ni store amerikanske arenaer nægtede værtskab, efter de fandt ud af, at koncerterne samlede penge ind til Palæstina.

»Fra begyndelsen var vores plan at tage denne turné til USA«, skriver Macklemore i sit opslag. »Men efter at have rakt ud i ugevis har ni store amerikanske arenaer afvist os«.

Det drejer sig om »Madison Square Garden, Prudential Center, Barclays Center, UBS Arena, Intuit Dome, Kia Forum, Crypto.com Arena, Chase Center [og] Climate Pledge Arena«, skriver Macklemore i opslaget.

»Da vi nåede midten af september, havde vi modtaget tilgængelige datoer på disse arenaer, der strakte sig frem til årets afslutning. Men da de fandt ud af, at det her var mine velgørende koncerter for Palæstina, var disse koncerter pludselig ikke tilgængelige længere. Dørene var lukkede. Samtalerne var alle forskellige, men resultatet var det samme. De her koncerter ville ikke blive til noget i disse venues«.

»I løbet af mine over tyve år med touring har jeg aldrig oplevet noget lignende«, tilføjer Macklemore.

Macklemores opslag varer et par yderligere slides, hvor han gør en pointe ud af at fortælle, at det her ikke er en isoleret hændelse, før han til sidst forsikrer om, at han vil kæmpe for at koncerterne bliver til noget, selv hvis de ikke finder sted på netop disse arenaer.

Siden Macklemore delte dette opslag, har en talsperson for Madison Square Garden svaret igen. Det rapporterer Billboard. Arenaens svar lyder: »Vi har nogle af de travleste venues i verden med ekstremt begrænset tilgængelighed, og han er ikke et navn i arena-størrelse«

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af