Årets Met Gala-dresscode var ‘Garden of time’ og hvor mange havde bidt sig fast i havedelen og var dukket op i blomster, havde Olivier Rousteing fra modehuset Balmain og den sydafrikanske stjerne, Tyla, fået en anden idé.
Den øverste del af kjolen er en afstøbning af Tylas overkrop og nederdelen er af organza, men vigtigst af alt er begge dele dækket af sand. Altså sandet i et timeglas, forståes.
Hun ligner en skulptur og, omend det giver lidt Joey på stranden i ‘Friends’, ser vi frem til at følge Tyla på den røde løber fremover efter denne spændende Met Gala-debut.
Met Gala afholdes hvert år første mandag i maj og er et velgørenhedsbal, der samler ind til The Mets kostumeudstillinger. Over årene har gallaen imidlertid udviklet til et sandt udstyrsstykke, hvor de inviterede møder op i vilde outfits efter et bestemt tema.