Folk (og fly, hukommelser etc.) forsvinder, hemmeligheder afsløres, livstråde trevles op. Lyder det som noget, du har læst før?
Det er det bare ikke.
Denne guide giver dig ni nøje udvalgte pageturnere fra det seneste årti. De flirter med alt muligt, de her romaner: krimitræk, sci-fi-vibes, politisk satire, Nordic Noir.
This ain´t no sommerhuskrimi!
’Jeg tog ned til bror’ af Karin Smirnoff (2021)
Der findes et før og et efter Jana Kippo, Karin Smirnoffs skruppelløse antiheltinde. Et usentimentalt blik på livet, lykken og katastrofen gør Smirnoff til et underligt letlæst bekendtskab med tanke på handlingens mange grumme twist.
Jana er taget tilbage til barndommens Nordsverige for at redde sin bror. Præcis fra hvad, kan jeg ikke afsløre, men der er nok at vælge imellem. Samtidig forelsker hun sig i John, forsøger at opklare et mord, får job i hjemmeplejen og må se fortiden i øjnene.
Jana-karakteren gennemgår højdramatiske familiehemmeligheder med en uimponeret tone, som var de en indkøbsliste, hvilket er top underholdning og samtidig hjerteknusende. Jeg anbefaler hele trilogien, der er mord, der skal opklares, hævn, der skal tages, og djævle, der skal uddrives.
Fun fact: Det er også Karin Smirnoff, der er udvalgt til at skrive videre på Stieg Larssons Millennium-serie. Noget, hun i følge anmelderne slipper mindre godt fra. Men i tragikomikken er hun altså på hjemmebane.
’Hvem slog Bambi ihjel’ af Monika Fagerholm (2020)
Finlandssvenske Monika Fagerholm er et unikum på den nordiske forfatterscene – og, fun fact, en af de eneste, der må læse med hos Knausgård. ’Hvem slog Bambi ihjel’, som hun helt fortjent vandt Nordisk Råds Litteraturpris for, er en undersøgelse af tavshedskultur, konsekvenserne af en voldtægt og Bambi-uskyld, hvis sådan en overhovedet findes.
»Nu må vi vende et nyt blad«, formaner mødrene, da deres sønner frikendes for en gruppevoldtægt. Men så nemt går det sjældent.
’Hvem slog Bambi ihjel’ er denne listes joker, da det vist er en modereret sandhed at kalde Fagerholms vinderroman for plotdrevet. I hvert fald er den også drevet af alt muligt andet.
Satiriske nådestød, ideologiske pointer, en tordnen mod retssystemet og ikke mindst et helt vildt sprog, der som en ekstra gave er mesterligt oversat af det nu afdøde digterikon Pia Juul.
’Indkredsning’ af Carl Frode Tiller (2021)
Lad mig starte med at slå fast, at denne anbefaling gælder hele ’Indkredsning’-trilogien, og at du må love ikke at tale med nogen om romanerne, før du har læst dem alle tre. Jeg kan ikke bære tanken om, at nogen skulle spoile. Der er nemlig ingen som Tiller, der lykkes med at flette så mange plottwist så organisk ind i sin tekst.
Forestil dig dette: En mand har glemt, hvem han er, og skriver en annonce, der opfordrer venner og familie til at sende ham breve, der kan hjælpe ham med at huske. Et næsten for letkøbt anslag, der dog viser sig at være alt andet. Brevene bliver karakterernes aflad, moodboard, sted, hvor drømme dør, og hemmeligheder får luft under vingerne.
Hvem husker ikke den upålidelige fortæller fra dansktimerne? Guess who’s back, back again.
’Min kæreste på Mars’ af Deborah Willis (2024)
Jeg lo højt, da romanens plot gik op for mig: Kevin og Amber skal overveje, hvorvidt det er realistisk at indgå i et langdistanceforhold, hvis Amber bliver udvalgt til at deltage i oneway-missionen til Mars.
Tilsæt et spacy realityformat, hvor seerne kan stemme håbefulde astronaut-aspiranter hjem, en lejlighed fyldt med hjemmegroet tjald og kærestesorger, kristne daddyissues, samt kapitalismens helt store superskurk; en slet skjult parodi på Elon Musk, der står bag MarsNow og et nobelt ønske om at redde os alle. Eller i hvert fald sig selv.
Deborah Willis’ roman er spiddende sarkasme og en tech-agtig undergenre til sci-fi, der selvfølgelig måtte komme. Det er umuligt at kede sig, mens denne roman fyrer op under dig og ikke mindst spørgsmålet: ER der en planet B? Og kan man virkelig elske nogen til månen og tilbage?
’Det dyrebare’ af Linn Ullmann (2012)
En barnepige forsvinder til en familiefest og findes dræbt i skoven. Sådan kunne enhver norsk krimi begynde, men det særlige ved Linn Ullmanns take på denne velkendte plotstruktur er, at hun nægter at lefle for sin nysgerrige læser. Selvom den ikke får for lidt i Villa Mailand i det norske sommerlandskab.
Vi taler skriveblokade, excentrisk svigermor med alkoholproblem, traumer, druknedød og ægteskabsproblemer forsøgt løst via sms.
Det er nordisk minimalisme, når det er bedst, nemlig, når det aldrig er kedeligt, men pirrende og et studie ud i, hvor meget der kan siges ved at lade karakterernes intellektuelle egoer stå i vejen for deres kommunikation med hinanden. Så pirrende, at man faktisk glemmer, at der er en mordgåde, der skal løses.
Ikke en eneste gang mister Ullmann grebet om plottrådene. Hun spinder sit net omkring stemninger, hemmelighed, relationer. En mesterlig forfatter fra litteraturens 12-tal-land Norge.
‘Den danske agent’ af Iben Albinus (2023)
Iben Albinus debuterede i 2021 med den solide politiske roman ’Damaskus’. ’Den danske agent’ byder på gensyn med FE-agenten Sigrid Melin, men kan læses selvstændigt.
Det er umuligt at koge den ret komplekse handling ned til et referat, men romanen starter med en terrortrussel og ender med at involvere PET, BND, ISIS, hvidvask af penge og daddy issues, der jo ikke bliver mindre af, at ens far er landes justitsminister.
Man er ikke i tvivl om, at Albinus’ romaner er velresearchede og hvilken fryd at få rystet sit selvretfærdige verdensbillede, mens man sluger sider i solen.
Som en lyssky karakter (no spoiler) i romanen siger: »Jeg er ked af at skuffe dig, hvis du troede, at Vesten var de gode«.
’De sårede og de faldne’ af Alice Winn (2024)
En solid krigsroman fra en engels debutant, der følger den plotstruktur, der er krigsromanens specialty: Hvem kommer hjem i live?
’In Memoriam’ hedder romanen på engelsk, og det er netop sådan, den er bygget op: ud fra en engelsk kostskoles skoleblad, der mindes de sårede og de faldne.
Det er derfor en 2 i 1: En kostskoleroman a la tidens TikTok-trend Dark Academia og et krigsdrama med smæk for skillingen. Og netop som man tror, der er hentet for meget inspiration fra de tydelige litterære forbilleder ’Stålstormen’ og ’Intet nyt fra Vestfronten’ kommer twistet: It’s queer!
En rørende kærlighedshistorie mellem to mænd, skyttegravshorror, fangeflugt og breve fyldt med verdenspoesi. Winn har sin læser i et jerngreb til sidste blodsdråbe (hvis blod, det så end ender med at blive).
‘Anomalien’ af Hérve Le Tellier (2020)
Hvis du har set Netflix-serien ’Manifest’, kender du konceptet: Et fly anmoder om landing, og kontroltårnet er sådan: »Wait a minute«.
I franske Hérve Le Telliers roman er situationen denne: Et fly fra Paris til New York lander to gange med tre måneders mellemrum. Mere kan jeg faktisk ikke sige, for romanen er konstrueret (og hvilken konstruktion!) omkring det ene twist efter det andet.
Det er ikke så sci-fi, som det lyder, der er alle mulige greb på spil: satire, politiske analyse, matematiske formler, religiøse ideer og en gammel litterær klassiker: romanen i romanen. Og så selvfølgelig den slags plots yndlingsdans med læseren: Kunne det her ske i virkeligheden?
Denne stilistisk skæve spændingsroman er lynende intelligent sat sammen og har solgt over en million eksemplarer i Frankrig alene. Til dig, der holdt af de første sæsoner af ’Lost’ og googler korncirkler og Bermuda-trekanten i smug.
’Rud’ af Kamilla Hega Holst (2017)
Højdepunktet i Kamilla Hega Holsts forfatterskab og en roman, der bliver siddende. ’Rud’ helmer ikke, før den har taget fysisk bo i sin læser. Den handler om en ubehagelig skilsmisse og et barn, der forsvinder på sommerens sidste dag.
Med diverse slimede substanser (og Holst viger ikke tilbage for noget), der stammer fra henholdsvist kroppen og naturen, blander romanen krimigenren med en klæbrig nordic noir. Der dvæles ved stemningen, omgivelserne, de indre dæmoner.
Det hele er ulideligt langsommeligt og alligevel drevet af plot, klimaks og gåder. Alt er linjer, har barnet sagt, før han forsvandt: Og linjerne er spor.
Man glemmer aldrig følelsen af at læse ’Rud’, og hvor mange bøger, kan man sige det om?