Modeuge: Backstage-billeder fra Henrik Vibskovs surrealistiske massageshow

Modeuge: Backstage-billeder fra Henrik Vibskovs surrealistiske massageshow
Foto: Victor Jones

Der herskede en forventningsfuld stemning blandt virvaret af ’Team Vibs’-kitler og modebranchefolk, der – på trods af intens regn og kulde – var mødt talstærkt op på Papirøen, da Henrik Vibskov onsdag aften skulle vise sin efterårskollektion frem.

Da Vibskov holdt show i Paris i sidste uge, fik vi en forsmag på, hvad der ventede os under den københavnske modeuge. Men da de tunge lilla og lyserøde gardiner, der afskærmede midten af catwalken fra publikums syn, blev trukket tilbage, og en installation af 400 hængende hænder kom til syne for derefter at bevæge sig i takt til et electro-inficeret kor, var det alligevel en surrealistisk oplevelse, der blev mødt med spændte grin.

Se billeder af selve kollektionen HER.

Højdepunkt:
Henrik Vibskovs helt særlige evne til at få kunst og mode til at gå op i en højere enhed svigtede ham heller ikke denne gang. Heldigvis overdøvede det masserende hånd-kor ikke tøjet.

Største overraskelse:
Selv om kollektionen var udformet på ærke-Vibskov’sk vis, anede man en nedtonethed i de nye designs, som tillod øjet at hvile længere på mindre larmende detaljer.

Læs også: Modeuge: Asger Juel Larsen viste rebelsk attitude på d’Angleterre

Vores fotograf fangede stemningen backstage:

henrik-vibskov-aw15-1
henrik-vibskov-aw15-7
henrik-vibskov-aw15-2
henrik-vibskov-aw15-3
henrik-vibskov-aw15-4
henrik-vibskov-aw15-6

Se flere billeder på næste side.

henrik-vibskov-aw15-9
henrik-vibskov-aw15-10
henrik-vibskov-aw15-11
henrik-vibskov-aw15-5
henrik-vibskov-aw15-8

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af