Ikoniske 90’er-modeller samles igen foran kameraet

Ikoniske 90’er-modeller samles igen foran kameraet
Naomi Campbell, Linda Evangelista, Tatiana Patiz, Christy Turlington og Cindy Crawford på coveret af Vogue i 1990.

De var på alles læber i 90’erne og var nogle af verdens største stjerner. Navne som Naomi Campbell, Tatiana Patiz, Christy Turlington, Nadja Auerman, Helena Christensen, Cindy Crawford, Eva Herzigova, Linda Evangelista og Karen Alexander var kendt som tidens største supermodeller – og nu er en del af dem (med undtagelse af Campbell og Turlington) blevet samlet igen af den legendariske fotograf Peter Lindbergh.

I en video for kultursitet Nowness har fotografen, der skød det legendariske Vogue-cover i 1990 med Campbell, Patiz, Christy Turlington, Crawford og Evangelista, samlet en del af de nu midaldrende modeller til en fotoskydning og snak om gamle dage, som man kan se i videoen herunder.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Modellernes karrierer fik et kæmpe boost, da de efter Vogue-coveret optrådte som blikfang i musikvideoen til George Michaels’ verdenshit ‘Freedom! ’90’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ligeledes samlede Duran Duran i 2011 topmodeller som Campbell, Christensen, Herzigova og Yasmin Le Bon (der er gift med bandets forsanger, Simon Le Bon) i musikvideoen til ‘Girl Panic’, hvor modellerne spiller de forskellige bandmedlemmer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af