De seks bedste nye sommerjakker fra Supreme

Det street-bevidste brand har lige lanceret deres sommerkollektion og holder fast i sit image som klassens frække dreng.

Supreme_termo5
Termo-bomberjakke
Ja, forvent ikke, at termojakkerne forsvinder fra gadebilledet lige foreløbig, og de er jo også mere end almindeligt praktiske i vores sørgelige bud på en sommer. Supreme skubber dog til det underspillede praktiske look, som jakken ofte fås i, ved at lave den i deres signaturknaldrøde farve. Og så er rygmærket ægte Supreme-provostil med påskriften ‘Fuck Em All’. Jakken fås også i grøn og sort til de mindre vovede.

Supreme_termo
 
Supreme_termo2
 
Supreme_termo3
 
Supreme_termo4
 
Supreme_termo6
 
Supreme_termo7
Supreme_track2
Trackjakke
Farvebevidste Jack White hyldede engang kunstbevægelse De Stijl på et The White Stripes-album, og det gør Supreme også med denne stilrene trackjakke, der beviser, at brandet sagtens kan styre provokationslysten engang imellem og blot lave flot design. Jakken fås dog også i en mere vovet og 80’er-farvet (I mean, turkis og lilla!) version, der klart skiller sig mere ud.

Supreme_track
 
Supreme_track3
 
Supreme_track4
 
Supreme_track5
 
Supreme_track6
Supreme_trench2
Trenchcoat
Selv om den er helt klassisk, så gør især den støvede grønne nuance virkelig noget godt for Supremes bud på en trenchcoat, ligesom der selvfølgelig lige er påsyet et patch med et billede af manden med leen og påskriften ’Black death’. Jakken fås også i sort, men den er ikke nær så flabet som den grønne.

Supreme_trench
 
Supreme_trench3
 
Supreme_trench4
 
Supreme_trench5

Supreme_fakefur2
Fake fur-jakke
Den her er lige i øjet for et brand som Supreme. Få din indre Snoop Dogg på – og så alligevel ikke. Jakkens længde fjerner nemlig de værste pimp-vibes og gør den blot til en fed trafikstopper. Hvis man tør, selvfølgelig. Men efter Justin Biebers Grammy-optræden er modet måske større, selv om han kun turde kaste sig ud i en nylonudgave.

Supreme_fakefur
 
Supreme_fakefur3
 Supreme_fakefur4

Supreme_vendbar2
Vendbar bomberjakke
En skrigorange bomberjakke er noget af det mest klassiske inden for streetwear – og sågar også den grønne og til dels den sorte variant som jakken også kommer i. Men det er også ret svært at blive træt af. Til gengæld har Supreme givet jakkerne et twist ved at gøre dem vendbare med et skakternet for.

Supreme_vendbar
 
Supreme_vendbar3
 
Supreme_vendbar4
 
Supreme_vendbar5
 
Supreme_vendbar6

Supreme_denim3
Denimjakke
Endnu en klassiker med et twist. Supremes bud på en denimjakke fungerer, når de skubber til de fleste mænds farvekomfortzone, mens den næsten bliver for klassisk i den blå og sorte variant til trods for det store brandrygmærke.

Supremes nye kollektion bliver sat til salg i brandets butikker i London, New York og Los Angeles på torsdag, mens deres webshop åbner igen den 25. februar.

Læs også: Morrissey hader at være ny Supreme-model

Supreme_denim
 
Supreme_denim2
 
Supreme_denim5
 
Supreme_denim6
 
Supreme_denim7

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af