I går tog popstjernen hul på den ‘Purpose’-verdensturné, der den 2. oktober bringer ham til Parken. Samtidig lancerede han sin nye merchandise, der udover de obligatoriske t-shirts og sweatshirts også inkluderer hoodies, denimjakker, bomberjakker og camouflagejakker.
»Vi ville lave noget, som de (fansene, red.) ville gå med, og noget, som [Justin] også ville gå i. Vi tror på, at JB’s historie om frelse og formål er større, end hvad der ellers foregår i kulturen lige nu, og vi ville skabe noget, der kunne komplimentere hans budskab«, siger en af skaberne af Biebers merchandise ifølge Complex.
Den gotiske skrift kan også virke meget religiøst funderet, ligesom tøjet inkluderer kors og Bieber-sangtitlen ‘Sorry’ (se hele kollektionen nedenfor). Meget tyder dog også på, at designerne (eller Bieber) har ladet sig inspirere af det franske brand Vetements.
Især nogle hoodies med gotisk skrift ned langs ærmerne minder om Vetements’ oversize-t-shirts og -sweatshirts. Det lader heldigvis til, at kærligheden er gengældt. I hvert fald sendte designeren Demna Gvasalia i sidste uge en model ned ad catwalken under modeugen i Paris i en t-shirt med påskriften ‘justin4ever’.
Are you a real #Belieber? #justin4ever @ Vetements Fall 2016 pic.twitter.com/jwktgly3NM
— Yana (@yanalukina) March 4, 2016
Gvasalia, der også lige har vist sin første kollektion som kreativ direktør for Balenciaga, er i den grad talk of the town i Paris under modeugen, ligesom Kanye West lige har tweetet, at den georgiske designer hjalp ham med ‘Yeezy Season 1’.
this is my friend and we've bounced ideas and references for years since the time when he designed for YEEZY Season 1.
— KANYE WEST (@kanyewest) March 9, 2016
Kanye har længe været en fan af Gvasalia og Vetements, og han var med til at skabe opmærksomhed omkring brandet, da han tidligt blev spottet i en af deres hoodies.
Biebers merchandise kan købes til koncerterne, og ifølge Complex skulle det også komme til salg på sitet Purposetourmerch.com, men sitet er indtil videre dødt.
Læs også: Vetements og fem andre brands, vi spåede et stort 2015