Farver ikke er forbeholdt tynde modeller, beviser ‘Orange Is the New Black’-stjerne

Farver ikke er forbeholdt tynde modeller, beviser ‘Orange Is the New Black’-stjerne

»Når man er plus-size, er det meget nemt at give en kvinde en sort eller mørkeblå kjole på«.

Skuespilleren Danielle Brooks, der er bedst kendt som Tasha ‘Taystee’ Jefferson i Netflix’ ‘Orange Is the New Black’, ramte hovedet på sømmet, da hun snakkede med PeopleStyle forleden dag. Udtalelsen kommer i forbindelse med, at Brooks er kampagnemodel for en ny collab mellem designeren Christian Siriano og Lane Bryant.

»At få lov til at vise farve på min chokoladehud er rigtig sjovt for mig, og det er ikke en mulighed, der altid byder sig«, fortsætter Brooks.

lanebryant_siriano8 
Kollektionen består primært af sommerklare kjoler og t-shirts, der altså ikke er bange for hverken farver eller mønstre, og som Brooks bemærkede, så råber tøjet på mere opmærksomhed end det ofte er tilfældet med design til kvinder, der ikke kan bære modens standardstørrelser.

»Efter min mening bør mode aldrig være defineret af størrelsen«, sagde Siriano i en pressemeddelelse, da kollektionen blev annonceret i juni sidste år. »Jeg er begejstret for mit samarbejde med Lane Bryant, fordi det giver mig mulighed for at vise mine designs på den almindelige kvinde og give dem muligheden for at føle sig så smukke og fashionable som muligt«.

lanebryant_siriano2 
»Jeg sætter pris på, at en designer af hans format siger, jeg vil designe til alle kvinder. Der er et kæmpe marked. Plus-size-industrien er enorm«, siger Danielle Brooks til PeopleStyle, og kampagnen er ikke hendes første møde med Siriano. Hun før indtaget den røde løber i hans design.

Kollektionen kommer til salg den 28. april via Lanebryant.com.

Læs også: Tv-censur var det bedste, der kunne ske for denne kropspositive Lane Bryant-reklame – amok på de sociale medier

lanebryant_siriano5 
lanebryant_siriano6 
lanebryant_siriano7 
lanebryant_siriano 
lanebryant_siriano3

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af