Levi’s er kendt som et forholdsvist konservativt tøjmærke, der i over et århundrede har produceret tidsløse denimstyles. Men nu sker der nye ting for mærket.
På sidste års Google I/O-konference kunne techgiganten sammen med Levi’s præsentere det fælles samarbejde, Project Jacquard – udviklingen af elektrisk ledende tråd, der kan væves ind i stoffet på dit tøj og gøre det interaktivt.
På dette års konference, der netop er overstået, mødtes fortid og fremtid så i det umage makkerpars nye denimjakke, der ligner en ganske almindelig Levi’s-jakke i mørk denim, men som blandt andet kan besvare opkald og beskeder og styre din musik, uden at du altså behøver at bruge dine hænder. Ikke overraskende interagerer den med Google-apps såsom Google Maps, men også for eksempel med Spotify.
Jakken skulle lande i butikkerne næste forår, og det er uvist, hvor meget den kommer til at koste. Google planlægger allerede samarbejder med andre tøjmærker.
Se jakken in action i videoen ovenfor.