Justin Bieber tager merchandise til det næste niveau – lancerer ny kollektion i samarbejde med Jerry Lorenzo og Barneys

Musik og mode er altid gået hånd i hånd. Men efterhånden synes grænsen imellem de to fag næsten udvisket på visse områder. Ikke nok med at stjerner fra musikkens verden i stor stil samarbejder med store modebrands om capsule kollektioner og billedekampagner, så er hypen omkring merchandise større end nogensinde før. 

At merchandise i 2016 er en af de største tendenser i modebilledet kan derfor ikke længere komme som nogen overraskelse. Kanye West har gjort det med stor succes i forbindelse med The Life of Pablo. The Weeknd har gjort det. Og så er der selvfølgelig Justin Bieber, der har samarbejdet med Jerry Lorenzo fra Fear Of God i forbindelse med sin ‘Purpose’-verdensturné, der bringer ham til Parken den 2. oktober.

justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-1

Men Justin Bieber vil tilsyneladende ikke nøjes. Efter at have præsenteret første del af sit merchandise tilbage i foråret, tager stjernen nu skridtet videre og skaber en kollektion, der tager begrebet og forståelsen af merchandise til et helt nyt niveau. Endnu en gang i samarbejde med Fear Of God-designeren Jerry Lorenzo og eksklusivt designet til det luksuriøse stormagasin Barneys New York har Bieber nemlig skabt en tour-kollektion, der byder på meget mere end de printede t-shirts, som man normalt forbinder med det tøj, der kan købes på koncertpladsen.

IMG_3895

Det eksklusive samarbejde ‘Purpose Tour XO Barneys New York capsule collection’ byder på 31 forskellige beklædningsdele, der blandt andet inkluderer kortærmede frakker, en luksuriøs læderjakke, ternede skjorter, denim og selvfølgelig også hoodies og t-shirts, der flere har ligheder til Jerry Lorenzos egne kollektioner for Fear of God samt tydelige referencer til både Vetements og Gosha Rubchinskiy.

Kollektionens prissætning er også alt andet end merchandise-typisk. T-shirts koster over 600 kr. og flere jakker bevæger sig over 10.000 kr.

IMG_3896

På mange måder cementerer Biebers nye kollektion, at merchandise efterhånden bevæger sig mod en status som high fashion, og samtidig at stjernerne vil have en endnu større del af kagen i modebranchen. Og at merchandise også bevæger sig ud over koncertpladsens grænser og sælges i Barneys side om side med nogle af de stærkeste mærker lige nu understøtter blot det faktum.

Er du en ægte Belieber eller fan af Lorenzos designs, bliver kollektionen eksklusivt sat til salg i Barneys idag, ligesom du allerede nu kan lave pre-orders på stormagasinets hjemmeside.

Læs også: Justin Biebers nye merchandise låner fra hypet fransk brand – kærligheden er gengældt

IMG_3902

justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-8justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-6justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-4justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-3justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-2justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-12justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-11justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-9justin-bieber-purpose-tour-barneys-ny-5

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af