Kanye West vil skabe kaos under New York-modeuge igen – nyt show annonceret

Kanye West vil skabe kaos under New York-modeuge igen – nyt show annonceret
Kanye West under fremvisningen af ‘Yeezy Season 1’

Man ved aldrig helt, hvor man har ham, og efter det nye, større samarbejde med adidas Originals og et tweet om, at ‘Yeezy Season 4’ kun bliver børnetøj, er det ikke blevet meget nemmere at regne Kanye West ud.

Nu har folk fra hans lejr dog meldt ud, ifølge Complex, at når modeugen i New York starter den 7. september er Kanye West klar til at vise endnu en kollektion – og øjensynligt skabe kaos. De seneste to år har han nemlig, ligesom nu, annonceret sin showdato så sent, at andre brands, der lå omkring Yeezy i showkalenderen, er gået i panik og har flyttet deres show.

For mon ikke der venter endnu et tilløbsstykke, når ‘Season 4’ skal præsenteres? Måske ikke ligesom ‘Life of Pablo’/‘Season 3’-eventet i Madison Square Garden, men mindre kan nok også gøre det. Både den 5. og 6. september er Kanye dog netop i Madison Square Garden, når han lægger vejen forbi med sin ‘Saint Pablo’-turné. Men den 7. er stedet tilsyneladende booket til en kamp i kvindernes basketballlige, WNBA.

Vi håber, at det bliver med adidas Originals som samarbejdspartner, så Kanye har pengene i ryggen til at gå all the way.

Læs også: Nye Yeezy Boost 350’ere på vej – nu også til babyer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af