Tør du tage med Han Kjøbenhavn tilbage til 90’ernes forstadsliv?

Tør du tage med Han Kjøbenhavn tilbage til 90’ernes forstadsliv?

På onsdag bliver det spændende at se, hvordan den danske designduo forestiller sig den feminine side af Han Kjøbenhavn, når de præsenterer deres første kvindekollektion i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.

Indtil da kan du tage med Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancock tilbage til deres forstadsliv i 90’erne, hvor fodboldstadions og shoppingcentre var centrale hangouts. Han Kjøbenhavn har nemlig lige sat deres efterårs- og vinterkollektion til salg og frigivet lookbooken til de nye dele.

han-kjobenhavn-aw16_lookbook3 
Kollektionen er fuld af stonewashed denim, joggingsæt og dynejakker. Flere ting er påtrykt reklamer fra lokale firmaer, ligesom fodboldtrøjerne var dengang de to designere voksede op i Rødovre og Hvidovre.

»Man fik følelsen af at overvære nogle 10. klasseslømler fra forstæderne, der lige havde raidet den lokale genbrugsbiks«, skrev vi i februar, da Han Kjøbenhavn præsenterede kollektionen under modeugen.

han-kjobenhavn-aw16_lookbook5 
Hyldesten af ens ophav minder om, hvad for eksempel Gosha Rubchinskiy laver, når han lader sin inspirere af ungdommen i Rusland. Senest hyldede han også tidligere store, italienske sportsbrands som Fila, Kappa og Sergio Tacchini, da han viste sin SS17-kollektion.

Han Kjøbenhavns tilgang synes dog mindre kommerciel, når de trykker C.B Smed på deres tøj. Det lader også til, at Davidsen og Hancock har inspireret deres danske kollega Muf10, som lige har teaset en ny langærmet t-shirt med transportfirmaet Frejas logo påtrykt.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af @muf10 den

Læs også: Han Kjøbenhavn er klar med nyt initiativ – kvindetøj er en del af SS17-kollektionen

han-kjobenhavn-aw16_lookbook 
han-kjobenhavn-aw16_lookbook4

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af