Butiksguide: Støy udpeger efterårsfavoritter

Efterårskollektionerne har indtaget butikkerne, og nogle af vores yndlingsbutikker udpeger deres favoritvarer lige nu.

På Store Torv i Århus midte ligger Støy, der med et internationalt fokus byder på et inspirerende butikskoncept, der med en både enkel og eklektisk indretning fremviser et miks af de store, genkendelige designere samt de designere, der netop er trådt ind på scenen. For hos Støy gøres der en dyd ud af at finde det, der rører sig ude i de store modebyer og tage et kurateret udvalg med hjem til den aarhusianske muld.

I sidste uge pegede Norse Projects indkøber Kevin Kafesu på sine butiksfavoritter, og i denne uge, er det Støys grundlægger og ejer, Jakob Støy, der viser sine efterårsfavoritter fra butikkens bøjler og hylder.

støy2 

Acne Studio-t-shirt

acne_eddy_hot_dog_white_v_4 
»Den er en del af Acne Studios nyligt lancerede ‘Emoji’-kollektion, der tager simple silhuetter og giver dem en sjov og tidstypisk kobling. Mode skal ikke altid tages så seriøst, og det er fedt, at humor i forskellige afskygninger er begyndt at vinde mere og mere indpas i mærkernes designs. Derudover er t-shirten, til trods for sit grafiske udtryk, stadig et meget minimalistisk stykke tøj, som de fleste ville kunne inkorporere i deres garderobe«.
T-shirten koster 900 kroner


A.P.C.-jeans

apc_1409_indigo_v_2 
»Når vi snakker rå jeans, så er disse fra A.P.C. the only ones. Vi har haft A.P.C., siden vi startede Støy, og mærkets jeans har altid været store sællerter hos os. For selv om der er mange mærker, der laver rå jeans, er der ikke mange, der kan slægte A.P.C.’s, når det kommer til kombinationen af farve, vask og pasform.

Disse har eksempelvis den rette blå, rå farve, vasken er ikke alt for tydelig, og pasformen har den rette balance mellem det stramme og det løse. Derudover er der de små detaljer i diskret slitage og de orange syninger, som højner designet endnu mere«.
Jeansene koster 1.200 kroner


Common Projects-støvler

cp_9820_black__v_1_copy 
»Chelsea-støvlen er en klassiker i enhver mands garderobe, fordi den både kan være afslappet og formel, alt efter hvilket tøj man har på. Denne fra Common Projects er en kende anderledes end den traditionelle Chelsea-støvle, da den i stedet for glat læder, er designet i gråt, børstet ruskind, som giver den nogle mere rockede og grove referencer.

Derudover har den en rågummisål, der ikke alene giver en super behagelig affjedring, men også god modstandskraft mod det til tider våde efterårsvejr. Alt i alt en perfekt støvle til en travl hverdag«.
Støvlerne koster 3.200 kroner


Gitman Bros. Vintage-skjorte

gitman_2234_burgundy_v_1 
Gitman Bros. Vintage er et gammelt amerikansk skjortemærke med rødder tilbage til 1932. Som en af de eneste i hele U.S.A har de stadigvæk hele deres produktionsapparat indenfor landets grænser, da de gerne vil bevare kontakten til kunderne og være sikre på, at kvaliteten altid er i orden – og det er den.

Udover at arbejde med de traditionelle bomuldsskjorter eksperimenterer mærket også med forskellige metervarer, hvilket denne bordeaux polyesterskjorte er et godt eksempel på. Her står det noget utraditionelle skinnede polyestermateriale som en spændende kontrast til skjortens traditionelle design, og gør den til et meget markant, men også brugbart item«.
Skjorten koster 1.500 kroner


UEG-jakke

ueg_12781_white_v_2 
UEG er et nyt polsk mærke, vi er begyndt at forhandle, og det udmærker sig især ved at imødekomme måden, vi forbruger på. For deres tøj er lavet af et materiale kaldet Tyvek, som udover at være meget åndbart og vandtæt også vil nedbryde sig selv over tid, hvilket dermed afhjælper de affaldsproblemer, der kommer sig af vores massive forbrug.

Udover at være miljøbevidst er UEG også eminent til at designe efter tidens trends og samtidig give det deres eget twist. Denne monokrome jakke er et godt eksempel, da den fanger tidens streetwear-tendenser, men også viser identitet ved bruge et område som tema for den sorte skrift«
Jakken koster 1.300 kroner

Læs også:
Butiksguide Norse Projects udpeger fem efterårsfavoritter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af