Solange Knowles indtager Manhatten med Michael Kors

Solange Knowles indtager Manhatten med Michael Kors

Mens storesøster Beyoncé er superstjernen, har Solange Knowles stadig lidt undergrundsskær over sig. Men hun er en trendsetter i sin egen ret – også i modeverdenen. For den 30-årige musiker og pladeselskabsboss har i den grad gjort sig bemærket med sin stil, der kombinerer stærke farver og modige print med sine signaturbuskede øjenbryn og krøllede afrohår.

Flere brands har også bejlet til Solange, der har optrådt i kampagner for blandt andet Madewell, Eleven Paris og nu også Michael Kors. For Solange er den nye kampagnemodel for Kors’ AW16-kollektion, der meget lig sangerinden også omfavner farver og kontraster.

Solange-Knowles-Michael-Kors-Walk-Campaign-2016-2 
Ifølge Michael Kors var der ingen tvivl, om at Solange skulle være mærkets ansigt ud ad til. I et interview med Billboard kalder han hende en »sand trendsetter«, der ikke er bange for at dele sine synspunkter med verden, og som har en stærk selvsikkerhed og uovertruffen evne til at gøre tøj til sit eget.

Udover kampagnebilleder er der også blevet skudt en kampagnevideo, hvor Solange udforsker Manhattan.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Bow down, bitches: Se Beyoncés overlegne optræden under årets VMA

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af