I sidste uge offentliggjorde Abel Tesfaye et nyt samarbejde med Puma. Du skal dog vente indtil næste år, før de første produkter fra deres collab lander, men nu er ventetiden blevet forsødet for The Weeknd-fans.
Tesfaye har nemlig lanceret ny merchandise fra hans XO-mærke – og ud over logoet er kollektionen fyldt med død og sex. Fra et t-shirt-print, hvor døden (Tesfaye selv?) bliver befamlet af tre kvinder med dødningeansigter, til et, hvor døden befamler en nøgen kvindes baller, bliver der ikke lagt fingre i mellem. Det er jo The Weeknd. I den mere rolige ende er der et nyt logo, hvor XO bliver lavet som et fikst håndtegn.
Kollektionen består primært af t-shirts, sweatshirts, joggingbukser og caps, men der er også et par fede coach-jakker. Især en camouflage variant spiller, men den er allerede udsolgt – og det går generelt hurtigt.
Så hvis du skal hvis din XO-love, skal du være hurtig på fingrene i webshoppen.
Læs også: The Weeknd bliver en del af Puma – sko og tøj næste år