Reebok skejer ud
Hvis Teyana Taylors knaldrøde version af Reebok Question ikke var vild nok til dig, så kan du kaste dig over brandets nye samarbejde med den californiske butik BAIT, der blandt sølv og guld med hvidt læder og knækket hvidt ruskind.
Det er en model, der kræver mod, og måske derfor er der kun lavet en lille oplæg, som sættes til salg nu via et raffle hos BAIT. Skoen koster 1.350 kroner.
Seneste nyt på NMD-fronten
Man må forvente, at Adidas efterhånden er ved at have mættet efterspørgslen på en af årets mest populære sneakers, men det forhindre altså ikke det tyske mærke i at ufortrødent spytte nye colorways ud.
I samarbejde med Footlocker slipper Adidas en regnbue-version af NMD_R1, hvor overdelen diskret bevæger sig fra rød over gul til blå under et hullet, sort mesh. Skoene kommer eftersigende udelukkende til salg i amerikanske butikker, men detaljerne er endnu ikke offentliggjort.
Adidas har også lige sluppet tre andre colorways af NMD_R1 løs i samarbejde med den japanske butik Beams, men hvis du er vild med en af de blå, sorte eller lysebrune versioner og ikke lige klar på at handle i japanske webshops, så kan du væbne dig med tålmodighed, da modellerne skulle komme til salg via Adidas herhjemme i november.
Filling Pieces til kvinder
Sneakers er langt hen ad vejen unisex, men det hollandske skobrand har alligevel valgt at gøre opmærksom på en ny linje skabt med kvinder i baghovedet. Den indeholder naturligvis flere modeller, som alle har en overdel af læder eller ruskind og Filling Pieces’ genkendelige hældesign og høje tunge. Se modeller, der koster imellem 1.500 og 1.700 kroner i brandets webshop.
Statement-Jordans
Hvis du er til sko, der stikker ud i mængden, så er denne luksusversion af Nike Air Jordan 12 et godt bud. For i koboltblåt ruskind med matchende læderdetaljer og sål, så er der smæk på trods det monotone look. Skoen kommer til salg den 12. november og kommer til at koste 1.350 kroner.
Mere Adidas-camouflage
I sidste uge var det Air Force 1, der røg en tur i camouflage-malingen, og nu er Adidas klar med mere af efterårs-looket. Denne gang er det basketskoen Top Ten Hi, der har fået militærbehandlingen på en canvasoverdel, som får en flot kontrast af gummisålen. Skoene er til salg i Adidas’ amerikanske webshop til 600 kroner.
Ultra Boost-update på vej
2.0-versionen af Adidas’ populære sko er kun lige kommet i handlen, men folkene bag Sneakerprophet har åbenbart fået fingre i nogle af de kommende 3.0-modeller, der eftersigende kommer i en dybrød, mørkeblå og hvid colorway til at starte med. Skoene har dog ingen releasedato endnu og forventes ikke ude før sidst på året eller næste år.
Discount-Adidas
Sneakers for under 1.000 kroner er ofte en særsyn, når det kommer til de mest hypede nye modeller. Men Adidas har i den grad lavet et stærkt discountalternativ med deres Cloudfoam Ultra Zen, som nu er kommet i en hvid colorway. Den snøreløse sneaker med den kraftige tunge er udstyret med brandets Cloudfoam-sål, som ofte bruges på deres billigere modeller.
Skoene har været til salg hos Sneaker Politics for 400 kroner, men er allerede udsolgte. De forventes dog at komme bredere til salg i nærmeste fremtid.
Air Max-pastel
Nike kan næsten gøre, hvad som helst med deres Air Max 90, og den vil altid fungere. Alligevel sætter de nu ekstra trumf på med denne triple-rosé colorway i ren læder, der passer godt ind i årets mange pastelfarver. Skoen er ikke til salg endnu, men skulle være lige på trapperne og forventes at koste 1.000 kroner.
Adidas-creepers
I sidste uge var det Stan Smith-modellen, der hoppede med på creeper-bølgen, og nu er turen så kommet til Gazelle. I samarbejde med brandet Mr. Completely (der også tidligere har givet Stan Smith en creeper-sål) har Adidas lavet en sort, rød og gulgrøn colorway af den Puma-beslægtede model.
Skoene koster 2.550 kroner hos Los Angeles-butikken FourTwoFour on Fairfax.
Reebok ser ind i fremtiden
Mens Nike lige har sluppet HyperAdapt, og Adidas arbejder med deres Futurecraft-modeller, så er det nu Reeboks tur til at sætte innovation i højsædet. Få et indblik ind i sportsmærkets Liquid Factory, hvor de via 3D-printing har skabt en ny sål, der strækker sig op ad skoens sider og bruges til snøresystemet.
Det første resultat hedder Liquid Speed og er allerede på markedet. Skoen fås i tre colorways og koster 1.290 kroner i brandets webshop. Se filmen nedenfor og bliv lidt klogere på Reebok Futures Liquid Factory og Liquid Speed.
Læs også: Alt tyder på, at Kanye slipper nye Yeezy Boosts i næste uge