Nike og Adidas rykker tættere på sneaker-fans – få adgang til eksklusive releases

Nike og Adidas rykker tættere på sneaker-fans – få adgang til eksklusive releases

Som verdens to største sportsmærker sidder Nike og Adidas solidt på sneaker-markedet, hvor Adidas i år især har skabte røre med deres Yeezy Boost, NMD og Ultra Boost, mens Nike stadig har Air Jordan som sit trumfkort.

Ofte søger sneaker-fans mod deres favorit skopusher, når eksklusive collabs og colorways dropper, men det forsøger Nike og Adidas nu at lave om på. I hvert fald melder de sig ind i kampen med henholdsvis et website og en app, hvor du kan få adgang til de sjældne sko.

På mange måder kan man sige, at de to brands rykker ind på noget af det marked, som de sneaker-fokuserede butikker har siddet på. De skærer altså en led af, selv om butikkerne med garanti stadig vil være med på nogle eksklusive releases.

De seneste Yeezy Boost 350 V2 (Foto fra Naked)
De seneste Yeezy Boost 350 V2 (Foto fra Naked)

I forbindelse med det seneste Yeezy Boost 350-drop i sidste uge lancerede Adidas sin Confirmed-app i København. Via den kan du få besked, når der er eksklusive releases i dit nærområde og skrive dig op til skoene, hvis du er hurtig nok. Herefter skal du så ned i adidas Originals-butikken og hente dem.

Mens de fleste butikker herhjemme laver raffles om de populære sko for at undgå kæmpe køer, så er der her tale om et online-køsystem, hvor det er først til mølle.

Nikes model er lidt anderledes. Først og fremmest får vi herhjemme ikke den app, som findes i USA, men et website, Nike.com/sneakers. Her kan du navigere i et større udvalg af limiterede modeller, få oplysninger om aktuelle tilbud og kommende lanceringer. Ydermere er der ‘The Draw’, en lotterifunktion, hvor interesserede sneaker-entusiaster bliver valgt tilfældigt til at få adgang til eksklusive releases.

Så må tiden vise, hvad det betyder for de lokale sneaker-butikker, at de store brands nu selv blander sig mere tydeligt i salget af eksklusive sko.

De fire sneaker-modeller, som sælges i forbindelse med lanceringen af Nikes nye website
De fire sneaker-modeller, som sælges i forbindelse med lanceringen af Nikes nye website

Nike fejrer i øvrigt lanceringen af det nye website med en pop-up-shop i form af en stor skoæske, der fra den 8. til den 10. december vil blive placeret på et endnu ikke offentliggjort sted i København.

Her kan folk prøve sitet og få adgang til fire eksklusive sneakers, nemlig Air Jordan 1 ‘Banned’ samt udgaver af Air Force 1, Air Max og Sock Dart, som er eksklusive for det danske marked.

Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – julehumør, vinterfarver og Yeezy-light

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af