Soulland fortsætter sin kærlighed til Nike – udlodder sjælden sko og teaser nyt collab

Soulland fortsætter sin kærlighed til Nike – udlodder sjælden sko og teaser nyt collab
Soulland x Nike SB x Koston Veggie Tan 1 (Foto: Sascha Oda)

Sidste år lavede Soulland et flot samarbejde med Nike, hvor de sammen satte fokus på designeren Silas Adlers skaterbaggrund samt på den frihedsfølelse han forbandt med fredag.

Samarbejdet inkluderede blandt andet to sneakers, og nu er et tredje par dukket op. Soulland x Nike SB x Koston Veggie Tan 1 blev oprindeligt lavede til familie og venner, hvilket er kutyme i sneakerbranchen. Skoen blev kun lavet i 20 par, og nu sætter Soulland to af dem på højkant.

I forbindelse med et Soulland Sound-arrangement i aften i butikken på Gammel Kongevej 41 samt i Soullands nye popup-shop i Venice Beach i Los Angeles vil der i aften blive lavet en raffle om ét par i hver butik. Man skal altså være til stede for at tilmelde sig lodtrækningen. Vinderne trækkes i morgen og får besked via mail.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af silasadler (@silasadler) den

Det lader dog ikke til, at Adler selv er til stede i København, da han de seneste dage har lagt drillende billeder op fra Nikes hovedkvarter i Beaverton, Oregon. Alle tre billeder har blot en billedtekst bestående af tre prikker.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af silasadler (@silasadler) den

Om der er tale om et møde angående et kommende samarbejde vides ikke, men noget kunne i så fald tyde på, at det bliver med Air Jordan-brandet denne gang. Silas Adler har tidligere erklæret sin store kærlighed til Air Jordan, så et collab ville være en naturlig fortsættelse af sidste års samarbejde med Nike Skateboarding.

Indtil videre vil hverken Nikes eller Soullands pr-bureauer af- eller bekræfter spekulationerne.

Læs også: 2016 ifølge Soullands Silas Adler: »Jeg laver lyserøde ting til mænd, så er man altid på røven«

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af silasadler (@silasadler) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af