Vetements-kopist laver nyt mærke: Boolenciaga

Sidste år dukkede Vetememes op og holdt kopispejlet op foran Demna Gvasalia og hans hypede Vetements-brand. For mens en del af Gvasalias dna var – og stadig er – at tage hverdagsprodukter og tage den ind i en luksuskontekst, hvor et par jeans pludselig koster 8.000 kroner, så lavede Vetememes billige kopier af Vetements-designs som regnjakken og oversize hoodies.

Nu er manden bag, den 23-årige newyorker Davil Tran (hvis han rigtigt hedder det), så klar med sit nyeste kopieventyr, hvor han fortsætter sit fokus på Demna Gvasalia. Boolenciaga er nemlig – og selvfølgelig – en kopi af Balenciaga, hvor Gvasalia altså er kreativ chef.

»Jeg startede Boolenciaga, fordi Vetements har besluttet at lave færre oversize meme-tøj, så det var kun et spørgsmål om tid. Jeg vil fortsætte (Vetememes), så længe jeg kan. Jeg elsker Demna og alt, hvad han laver«, skriver Tran i en mail til Dazed.

boolenciaga

Indtil videre har Boolenciaga kun lavet et spoof på Gvasalias omtalte dad cap, men der er meget mere på tegnebrættet. Mens Gvasalia tidligere har fortalt, at han ikke har tænkt sig at sagsøge Tran og Vetememes, så er det ikke sikkert, at Kering, der ejer Balenciaga, er lige så overbærende som designeren.

»Jeg er lidt bekymret, men jeg håber, at de kan være forstående over for mit lille projekt. Jeg vil bare have det sjovt og tage noget af seriøsiteten ud af moden for en gangs skyld«, siger Tran til Dazed.

boolenciaga3

 

Det ville selvfølgelig klæde Balenciaga at fortsætte Gvasalias afslappede holdning, især set i lyset af brandets tydelige inspiration fra IKEA, der har fået sit helt eget liv. Men ja, money talks, så det bliver spændende at se, om Boolenciaga for lov til at udvikle sig. Spørgsmålet er måske også, hvor meget brandet og Vetememes bidrager med. For hvor andre kopister kan tilføje noget til et design eller bringe den ind i en ny kontekst, så har mange af Vetememes’ design været nærmest én-til-én kopier.

Tjek Boolenciaga og Vetememes’ design i deres webshop.

Læs også: Modekopier når nye højder med kopier af kopier

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af