H&M plejer at overtage modesamtalen, når de annoncerer deres årlige, store designsamarbejde, men sådan var det ikke, da Erdem blev afsløret som årets partner.
Brandets navn rammer ikke de samme genkendelighed som tidligere samarbejdspartnere som Balmain og Kenzo, og måske er det romantiske og klassiske design også for tidløst og ikke i ungt nok til at ramme et bredere publikum.
Men man må tage hatten af for H&M for at vælge en samarbejdspartner, der netop ikke er oplagt, og som de første lookbookbilleder afslører, så afviger Erdem ikke fra sin hang til blomster og blonder, selv om kollektionen også indeholder et par stærke power-suits.
Flere af de broderede design med flæsekanterne i halsen vækker minder om det feminine design, der har givet danske Cecilie Bahnsen så meget opmærksomhed det seneste år.
Det er fotografen Michal Pudelka, der har skudt kampagnen.
»Det var en fornøjelse at se, hvordan Michal oversatte kollektionens stemning, og jeg elsker, hvordan de leger med forskellige elementer, som blomsterne, til at fremhæve sjælen af Erdem x H&M endnu mere«, siger Erdem ifølge en pressemeddelelse.
Kollektionen rammer udvalgte H&M-butikker og webshoppen den 2. november.
Læs også: Tyler, the Creator klar med ny Golf Wang-kollektion – til salg på lørdag