- Iceages bedste album lyder stadigvæk lige så friskt, vildt og kompromisløst som i 2014
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
The Bigger Lovers
The Bigger Lovers’ tredje album ‘This Affair Never Happened’ er netop ankommet, og stilen er undergrundspop med et umiskendeligt twist af indierock. Man kan ikke undgå at sammenligne denne udgivelse med deres kritikeroste første album ‘How I Learned to Stop Worrying’, og i den sammenligning blegner dette album. Det er simpelthen ikke i samme høje kunstneriske standard.
Forsanger Bret Tobias’ stemme er fantastisk til The Bigger Lovers’ popperler, og associationerne flyder let hen på Roger McGuinn fra The Byrds. Problemet er, at der larmes meget mere end hos The Byrds.
Det som The Bigger Lovers gør svært for lytteren er, at de ikke lægger op til et lettilgængeligt omkvæd i et ellers perleskønt popunivers. Arrangementerne pakkes ind i ringende guitarlyde, men uden at få sangenes pointer soleklart frem.
Højdepunkterne på udgivelsen er den sparkende kick-ass åbner ‘You (You, You)’ og ‘Ninja Suit’, hvor lytteren føres over i Byrds’ univers med klingende tamburiner og ringende guitarer. Det er dog undtagelser, udgivelsen virker rodet, og de frygteligt store musikalske ambitioner gør, at projektet falder til jorden.
The Bigger Lovers. 'This Affair Never Happened'. Album. Yep Roc.