- De syv største scoops blandt dagens Roskilde Festival-annonceringer: »Internettet er overbevist om, at det er Timothée Chalamet«
- Her er koncerterne, du skal opleve i december – det er genforeningen, vi alle har ventet på
- Radiohead definerede en generation, men er allerede blevet definerende for den næste
Roskilde 04: Franz Ferdinand – magtskifte i Roskilde
Det var ikke til at tage fejl af. Intensiteten under Arenas tag var til at føle på allerede efter blot et par numre. Med et spinkelt bagkatalog i posen, stod de skotske kejsere Franz Ferdinand i det største telt i Roskilde og sendte Janteloven langt ned i mudderet med deres uimodståelige hybridmusik. Britpop-attituder, hentet fra Jarvis Cocker og Brett Anderson, mikset med punkens energi og en rytmesektion, der omdannede de makrelfyldte indvolde til en regulær boksepude, var simple, men velfungerende, trumfer, der fik armene i vejret på de flestet fremmødte.
‘Take Me Out’ var blot et af de fremragende numre fra deres debut ‘Franz Ferdinand’, der som en anden bungyjumper kastede sig ud af højttalerne og sprang i favnen på et hengivent publikum, der fik de værste mudderguirlander rystet fodtøjet.
Selvom det var Santana på Orange, der løb med hovedparten af festivalsgæsternes interesse, formåede Franz Ferdinand at spille for et propfyldt Arena, hvor publikum aldrig var i tvivl om deres koncertvalg efter dette brag. Denne aften blev Franz Ferdinand også kejser af Roskilde og er for alvor klar til at erobre resten af verden.
Koncert.