Mike Patton & Rahzel – en tungeslasker der vil frem

Der var hiphopperne med kasket og håndtegn, og der var også de ægte hiphop-entusiaster, og der var rockere med nakkegarn og kæde i bukserne, og også den slags i Kiss t-shirts. Der var emo-folket som sædvanlig gik rundt og led lidt i sort, og så var der alle musikerne, som gjorde deres bedste for at se ud som, at de ikke var specielt imponeret, og det allerede inden musikken startede. Der var væsentligt mere sort slikhår end på en gennemsnitsaften, og i særdeleshed var der mange smukke piger majet ud som var de på… nåja… Vega. Og hvad mere er… alle var glade! På en gang!

Rahzel er offentlig kendt som human beatbox’er i Roots, men har, ud over en solokarriere, også arbejdet med A Tribe Called Quest, Wyclef, Beastie Boys og et væld af andre. Mike Patton er forsanger i nærmest al alternativt hård rock og avantgarde/støj der kommer fra USA i disse dage, og har udover det mere eller mindre opfundet alt hvad Korn og Deftones, og deres efterfølgere, står for.

Det var disse to mænd, som alle de her yderst forskellige folk var kommet for at se synge duetter. Duetter på en måde som ikke ofte er hørt: Human beatbox (og human DJ, human bassplayer, human guitarist, human sampler, human…..), og råben og skrigen og feedbacken og syngen skønsang oveni. Altså helt uden omkvæd og vers, men dog med en hvis form for struktur, trods alt. Et enkelt covernummer eller to blev det også til i Eric Claptons ‘Cocaine’, og i Kid606’s ‘Secrets4Sale’. Ja, så skulle man også være dækket ind.

Det var rart at se Mike Patton tilbage i det kreative legehjørne efter et par lidt mislykkede koncerter på dansk jord med en semikedelig præstation med Fantômas i sommer og en nærmest skidt optræden med Tomahawk på sidste års Roskilde.

Manden synger jo fantastisk, men har været godt og grundig på vej ned ad et spor hvor de ti forskellige pedaler han leger med, laver de ti forskellige lyde, han bruger til de tre forskellige numre, han har skrevet igen og igen på de sidste tre-fire udgivelser han har været med på.

Men ikke mindst var det en kæmpe oplevelse at se ham få seriøs kam til sit hår af Rahzel. Selvom jeg stod temmelig tæt på scenen og lige foran Rahzel, var jeg meget ofte overbevist om, at nu blev der altså snydt!! Man kan ikke synge en baslinie, et trommespor, en dj der scratcher og en hvid announcer i bedste 50’er rockabilly-stil, på en gang! Det KAN man simpelthen ikke!! Men det gjorde Rahzel, og temmelig sikkert på grund af det, så vi igen Mike Patton stramme ballerne, og komme op med lidt nyt. Dejligt.

Koncerten havde nogle højdepunkter, der var helt oppe i det sublime, men da der var tale om et mere eller mindre improviseret show, desværre også en del lidt længere passager, hvor talentet for sjove lyde var væsentligt større end talentet for at bruge dem til noget fornuftigt. Koncerten varede godt en time, og bød derefter på to gange ekstranumre. Hvis tallene havde været 40 minutter, og et enkelt ekstranummer, havde jeg stadig klappet.

Ja, og undskyld, men jeg kan ikke nævne Rahzel nok. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Både han og og Patton medvirker på Björks kommende vokalplade ‘Medulla’, og hvis det vi så i går på Vega er standarden, så bliver den plade fantastisk.