Dizzee Rascal – energi så det basker!
Klokken er 21.50. Ohoi-opvarmningen har slået den sidste rytme an, og et udsolgt Lille Vega venter håbefuldt på Dizzee Rascal. Publikum er i aftenens anledning en broget samling individer; alt fra leopard-skørter til medium-guldkæder er at finde denne aften, selv om hangen efter musikalsk progressivitet og bevægelse væk fra radio-poppen er fællesnævner for fremmødet.
Tæppet går fra og et tungt beat fra Dead Prez’ ‘Hip Hop’ danner rammen om de to stolesiddende rappere, Dizzee Rascal og hans hypeman, som på den måde får understreget titlen på aftenens første nummer ‘Sittin’ Here’. Den nærmest allerede euforiske stemning hos publikum bliver yderligere bygget op. En bjergtagningsproces er i gang på tidspunktet, hvor nummeret bliver afløst af freestyle a capella. Stemningen rammer og ryger over kogepunktet, men derefter er det, som om energien daler en smule, hvilket er resultatet af ikke alt for velvalgte numre og det til tider knap så live-venlige kaotiske lydunivers.
Men igen bliver stemningen pumpet nogle takter op med et par mere traditionelle hiphop-rytmer. ‘Everywhere’ får publikum til endnu engang at vise deres store glæde for mødet med denne koncerts centrum. Han fortsætter fornemt med et af de mere harmoniske og melankolske Dizzee Rascal-numre; ‘Dream’, og dj’en får publikums anerkendelse da Biggie Smalls-beatet fra ‘Juice’ glider indover. Som vanligt får publikum lov til at bevise, hvilken af de to sider i koncertsalen, der kan råbe højest, og øvelsen bliver praktiseret med en imponerende kraft. Gulvet bliver fuldstændig levende, da det mest kendte og meget ‘Fix Up, Look Sharp’ brager ud i salen.
Endnu engang bliver der med stor succes lånt fra andre, hvor det meget genbrugte Terror Squad-nummer ‘Lean Back’ danner rammen for Dizzee Rascals meget karakteristiske, nærmest hakkende flow. Efter en god time er showet ovre, og ingen ekstra numre bliver tilbudt det ellers meget energiske publikum.
Alt i alt en underholdende aften, hvor Dizzees raptalent fik lov at udfolde sig, men hvor sceneshowet – der dog var forbedret fra Roskilde ’04 – ikke kunne sprænge rammerne og gøre aftenen sublim. Han sprang til tider over gærdet, hvor det ikke var højest. Måske må man anerkende, at Dizzee Rascals musik gør sig bedre på anlægget i de kræsne ører.