- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Kreator
Kreator har med omkring 20 år på scenen overlevet op- og nedture for thrashmetallen og viser med al tydelighed i denne udgivelse, at de stadig hører til i den absolutte genreelite. Bandet har en lang række af skelsættende albums i bagkataloget, og ‘Enemy of God’ lever fuldt ud op til den standard, Kreator for år tilbage selv var med til at sætte.
Mille og band er således tilbage uden den mindste antydning af aldersforårsaget fald i tempo og aggressivitet, og ‘Enemy og God’ lægger med titelnummeret ud i højeste tempo, hvilket bliver holdt næsten konstant gennem en perlerække af ultra-tighte numre.
Det er vanskeligt at pege numre ud, men ‘Impossible Brutality’ har potentiale til at blive et vaskeægte hit (stream videoclip her: https://www.spv.de/eng/kreator/
default.html) og sammen med ‘Voices of the Dead’ og ‘One Evil Comes – A Million Follows’ har vi at gøre med numre, der sagtens kunne være skrevet til klassikere som ‘Coma of Souls’ eller ‘Extreme Aggression’!
Tekstuniverset indeholder som sædvanligt en endeløs strøm af utilfredshed med al den vold og uretfærdighed, der ifølge Milles tilsyneladende ikke alt for sukkersøde livsanskuelse, eksisterer i vores brutale verden. Der bliver taget hul på alvorlige temaer som problematikken omkring international terror, og den forandring mod apati, der sker med vores reaktioner på og opfattelse af mediernes billeder af diverse grusomheder.
Så er linien ligesom lagt, og hvis man vil bevare sit gode humør, er man nok i stedet nødt til lade sig rive med af det overflødighedshorn af dobbeltpedal og fræsende riffs, der gennemsyrer denne cd. Dertil komme den karakteristiske vokal, der får enhver Kreator-fan til at nikke og smile genkendende.
Exodus og Death Angel gjorde det sidste år, og med ‘Enemy of God’ er mægtige Kreator endnu et band i rækken af thrashpioneer, der stadig viser, at de lever i bedste velgående og er med til at redefinere og fastholde et højt kvalitetsniveau for genren. Rygtet lyder, at Kreator tager Hatesphere med rundt på Europaturné, men der er ærgerligt nok endnu ikke forlydender om dansk besøg.
Kreator. 'Enemy of God'. Album. Steamhammer/SPV.