Caribou

Canadiske Dan Snaith har af juridiske årsager været nødsaget til at bytte sit kunstnernavn Manitoba ud med Caribou. Om det er et resultat heraf skal være usagt, men faktum er, at lyden på det nye forrygende album er mere organisk, end man kunne have regnet med. Tendensen var da også til stede allerede på det forrige album ‘Up In Flames’.$0 $0 Det er især rocken, der har fået en mere fremtrædende rolle i Snaiths udtryk. Hvor den førhen primært var inkorporeret i electronica-numre, er der her flere numre, som sagtens kunne gå under betegnelser som indie- og støjrock. Stadig med elektroniske elementer, men disse er en del steder tonet godt og grundigt ned.$0 $0 Selvom indie- og shoegazer scenen unægtelig har været en stor inspiration, er der ikke tale om et rockalbum i gængs forstand, eksempelvis har også hiphoppen sat sit tydelige præg, og et nummer som ‘Brahminy Kite’ kunne såmænd sagtens have været på en Silver Apples klassiker. Først og fremmest er Caribou dog sig selv og gudskelov for det. På ‘The Milk Of Human Kindness’ har han på bemærkelsesværdig vis formået at lave et album, der indeholder vidt forskellige numre, men som alligevel fremstår særdeles helstøbt og dermed nærmest magisk dragende.