Meshuggah

Svenske Meshuggah er nok engang leveringsdygtige i avantgarde og experimental metal ud i det meget tunge. Det viser de på deres 13. album siden debuten i 1989 med den nye ‘Catch Thirty Three’. Et album der med komplicerede rytmiske mønstre, massive riffs og aggressive growls og skrig graver sig dybt ned i sjælens dybeste afkroge. For første gang i bandets karriere gør Meshuggah brug af programmerede trommer. Men lad det være sagt til de tvivlende og eventuelt ærgerlige, at det kan slet ikke høres. Der smadres og hamres igennem i rytmesektionen. De programmerede/samplede trommer understreger blot yderlige bandets trang til at arbejde med komplicerede rytmiske forløb i en slags mathcore og grindcore.

De fleste af de 13 sange er ikke mere end omkring de tre minutter lange men kommer hver gang vidt omkring og leveres uden at blinke. Det er lige på og hårdt. Alligevel viser bandet med den stille og næsten ambient-agtige og mere end 13 minutter lange ‘In Death -is Death’, at de har andet at byde på. Svenskerne vil ryste hele dit skellet, som på bandets hidtidige mesterstykke ‘Destroy Erase Improve’ fra 1995, der gav en supporttjans for selveste Slayer. Gamle som nye fans vil utvivlsomt få lysten til at drage ned i sjælens dybe uro stillet med dette tonstunge udspil.