L.O.C.

‘Cassiopeia’ er bedre og mere alsidigt end L.O.C.’s tidligere albums, og specielt står det stemningsmættede univers stærkere. Alsidigheden er systematiseret i et tredelt forløb. Først en del i ‘festens tegn’, dernæst én der kredser om ‘dagen derpå’, hvor kærligheden, refleksionen og begrænsningerne banker på. Til sidst afrundes det i en tredje del, hvor L.O.C. skærer ‘den trendsættende’ Århus West-mentalitet ud i pap – flasker, villige kællinger og jernrør (hvis det skulle blive nødvendigt ved næste møde med dørmændene på Nasa).

Produktionerne er vellydende og har internationalt snit, hvilket ikke er tilfældigt, da albummikset samt de sidste fem numre alle er signeret West Coast-produceren Bosko. ‘Læg den hater ned’, hvor L.O.C. flankeret af U$O og Johnson giver den som rockstjerne, er albummets højdepunkt, med en produktion der bringer tankerne hen på det Lil’ Jon-producerede Usher-nummer ‘Yeah!’.

Selvom produktionerne ikke nødvendigvis er hørt magen i lille Danmark, hæver de sig desværre aldrig rigtigt over mængden på de internationaler slagmarker. L.O.C. har med sin rå stemme endnu ikke nået toppen, bedst går det på de stille passager, og når r’n’b-vokalen bliver finpudset. Det hænder, at han falder helt ved siden af beatet, og generelt er ordforrådet for småt til at gøre teksterne interessante albummet igennem.