Christian Kjellvander

Uden virkelig at kradse sig ind i sjælen er svenske Kjellvander tilbage igen med blå og nedtonede nuancer. Pladen er indspillet på en gammel skole liggende på en bakke i Skåne. Her har amerikaneren Craig Schumacher været forbi og skrue på knapperne, som han har gjordt det så glimrende for blandt andre Giant Sand og Calexico. Det kan høres.

Udspillet er Kjellvanders andet efter debuten fra 2002 ‘Songs from a Two-Room Chapel’, som blev til et mindre gennembrud for svenskeren efter mange koncerter og måneders ustandselig turné med og uden band. ‘Faya’ er, som debuten, indrammet af en ro og balance, som forvaltes på fin vis i Kjellvanders dybe stemme med (lidt for) tydelig amerikansk accent og med en akustisk guitar i centrum. Det er ikke mindst tydeligt på den fine slutsang ‘Union Lake’, hvor svenskeren kun bakkes op af flydende keyboards, men der rockes også – tilbageholdt – igennem som på ‘Drunken Hands’.

Den smukke ‘Foreign Rain’ vækker især opmærksomheden. Som støvregn falder den blidt, og langsomt folder den sig ud, bliver lidt voldsommere i udtrykket, og indhyller lytteren i en dejlig efterårsmelankoli. Men også ‘Roaring 40’s’, med gæstevokal af Nina Persson (The Cardigans), rammer en inderlig tone, som især i sangens slutdel løftes op i horisontens solnedgang og lavere liggende skylag.