Mark Eitzel

Som en hoppebold i et univers uden tyngdekraft, konstant i fart og uden nærmere retningsbestemmelse. Amerikanske Mark Eitzel er siden de akustiske dage i American Music Club hoppet ud i en mere alsidig og ofte overraskende elektronisk-akustisk tour de force med nærmest Brian Eno’ske attributter. Hans nye udspil ‘Candy Ass’ fortsætter i netop det spor.

Fortid og nutid bliver om noget objektiviseret i Eitzels to første sange på ‘Candy Ass’ – den akustiske åbner ‘My Pet Rat St. Michael’ og den elektronisk svævende toer ‘Cotton Candy Tenth Power’. Denne kombination på en pladeåbner giver ved første lyt slet ikke mening, for hvor skal rejsen gå hen?

Manglen på fodfæste virker umiddelbar eklatant, men som altid overrasker Eitzel ved at nedbryde form og retning, og langsomt støber han nye hypnotiske fantaster. Han vinder fodfæste på ‘Sleeping Beauty’ som med akustisk guitar, keyboardflader og et tilbagelænet elektronisk beat pludselig giver mening i et udsvævende univers.

I netop de øjeblikke står Eitzel stærkest. I de insisterende øjeblikke, hvor han formår at binde storheden fra sin fortid i AMC, og de gode elektriske vibrationer og inspirationen fra Eno i den endnu noget uformbare nutid i solokarrieren sammen. Her udvides grænserne mod nye horisonter, som i ‘Roll Away My Stone’, hvor Eitzel indkapslende synger »I got to roll my own stone away«.