Ladytron
Vi mennesker har altid været optaget af fremtiden. Hvad mon den bringer? Hvordan kommer verden til at se ud? Alverdens sci-fi film har givet deres bud, oftest fyldt med flyvende objekter, menneskelig konformitet, anonymitet og kølighed. Men hvad med musikken? Hvordan vil fremtidens musik lyde? Det behøver vi ikke længere spekulere over. Ladytron giver os nemlig svaret på den engelske kvartets tredje udspil.
Med et intenst og massivt mix af tunge beats, synth, guitarstøj og drømmende, kølig vokal tager gruppen os nemlig med på en rejse frem i tiden. Til et sted, hvor naturen for længst er uddød, og maskinerne har overtaget. Der er dystert, og mørkt.
Men der eksisterer stadig håb. For Helen Marnie og Mira Aroyos vokaler hæver sig til tider ud af melankolien, og med desperat, men blød popfornemmelse bringer de lys i landskabet. Og det er blandt andet denne kontrast, der altid har gjort Ladytron til et særligt bekendtskab.
På ‘Witching Hour’ har Liverpool-kvartetten for alvor skåret kontrasten knivskarpt op. Beatene er blevet endnu tungere end på 2001-debutten ‘604’ og 2002-efterfølgeren ‘Light & Magic’. Først og fremmest takket være en større rockinspiration. Guitarstøjen skyldes måske producer Jim Abbiss, der tidligere har arbejdet sammen med Placebo og Kasabian.
Den tilføjede kant klæder absolut Ladytron. Mens de drevne melodier stadig er i fokus, så har sange som ‘High Rise’, ‘Destroy Everything You Touch’ (tidligere P3’s Ugens Uundgåelige) og ‘Sugar’ fået en kompleksitet og fandenivoldskhed, der hæver dem over mange af englændernes tidligere synthpop-hits. Synthpop er der dog stadig masser af hos Ladytron. Det beviser nummeret ‘Beauty*2’ til fulde. Her drømmes der for alvor i nedsat tempo og med håbefuld vokal, ligesom det afsluttende ‘All the Way’ beviser, at gruppens fremtidsvisioner har plads til lys skønhed.
Man er aldrig i tvivl, når man hører et Ladytron nummer. De stramt opsatte melodier og gruppens synth-parader er letgenkendelige, men ‘Witching Hour’ byder på mange nye sider af englænderne, og de må absolut gerne lave soundtracket til min fremtid.