The Fugees – lidt Fu-Gee-Lala
Efter to timers ventetid uden underholdning og opvarming ved Anna David, Alex, fantastiske Gypsies feat. ligeså fantastiske Camille Jones, en pause-dj og en mere rigtig dj, trådte The Fugees endelig på scenen. Til lyden af House of Pains klassiker ‘Jump Around’ var Wyclef Jean på scenen, over scenen, under, til højre og venstre for scenen, og krævede, at energien fik endnu et step up, før The Fugees ville entre for alvor.
En lidt tung opgave at danse med efter den lange intro, men da Lauryn Hill stemte i med sit velkendte “Uh… yeah”, var hiphop-håndfladerne allerede højt hævet over hovedet, og bassen så tung, at man overvejede at hente sit nyrebælte i garderoben. Lauryn Hill, der i øvrigt må være den rytmiske musiks dårligst klædte (bondeskjorte med flæser, Y-jakke og højtaljede jeans!) kvinde, virkede fra starten skarpere end nogensinde og må for alvor være i gang med at stadfæste sig som en af vores generations allerbedste mc’er. Smukt.
Gruppen, der i 90’erne mere eller mindre var ansvarlige for at føre sang-omkvædet, og i det hele taget r’n’b, reggae og soul tilbage ind i hiphoppen, er på deres præ-release turné, naturligvis primært tilbage med gamle klassikere, men det er nok også en meget god, og temmelig profitabel, idé lige at få de nye potentielle fans opdateret. Og jo, selv om ‘The Score’ kun var The Fugees’ andet album, så er det helt vildt så mange fantastiske numre og fortolkninger gruppen placerede foran os i Forum. Naturligvis helt oplagte klassikere som ‘Killing Me Softly’, ‘Ready or Not’ og ‘Fu-Gee-La’, men også mere hårdtslående numre som ‘The Beast’ og ‘How Many Mics’, samt korte “solokoncerter” med materiale fra de tre medlemmers soloalbums, fik banet sig vej.
Trioen med kæmpeband holdt publikum i benlås i præcis en time, inden de forlod scenen for første gang. Herefter startede, hvad der nok egentlig mere var et andet sæt end ekstranumre. En temmelig rodet omgang ruskumsnusk, hvor lynhurtige instrumentale hiphop-intermezzoer, covernumre, freestyles og den konstante af-og-på stil, som The Fugees pludselig skulle køre, gjorde, at publikum mere og mere mistede fornemmelsen for, hvad der var gang i, og udvandringen blev da også større og større. Synd, for til trods for en gennemgående temmelig svag præstation fra Pras, og det altid helt forfærdelig dårligt lydende Forum, startede det faktisk rigtig godt ud.
Jeg fik talt mig til fire numre, som jeg vil gætte på er fra det kommende album, og der var sikkert flere endnu. Det lover rigtig godt, og når The Fugees lige har fået pladen på gaden, pudset live-formen af og strammet sættet op, så skal det nok blive helt fantastisk at opleve gruppen live.