Clearlake

Et af tidens mest hotte pladeselskaber er britiske Domino, der huser kunstnere som Franz Ferdinand, The Kills og Arctic Monkeys. Kvartetten Clearlake kan også prale af at have hjemme på det populære indie-selskab, men de er endnu ikke lige så kendte som deres førnævnte selskabskolleger.

Den kendsgerning kommer ‘Amber’, Clearlakes tredje album, næppe til at ændre alverden ved. De tolv sange er ganske vist ikke uden opløftende momenter, som eksempelvis den groovy og tungt rockende ‘Neon’, hvor ørerne holdes til ilden af noget så simpelt som en mundharmonika, eller titelnummeret, der tenderer ambient med sit perlende klokkespil og stemningsfulde cellotoner.

Men albummet som helhed lider desværre under, at Clearlake ikke har fundet ind til et udtryk, der er deres. Det illustrerer ovennævnte numre på sin vis meget godt, og selv om de fire briter ikke just springer fra genre til genre, så er resultatet endt ud i et underligt kønsløst miskmask af britpop/rock, garage og hardrock.

Det kunne man nu nok have set stort på, hvis der havde været en håndfuld gode melodier at fornøje sig med, men dem har Clearlake øjensynligt valgt at gemme til deres næste album. Det har man i hvert fald lov at håbe, for udover ovennævnte numre rammer kun ‘I Hate It That I Got What I Wanted’ for alvor en i hjernebarken – og det er ikke mindst er takket være et pumpende og energisk omkvæd. Så nærige behøver Clearlake ikke at være næste gang.