The Double
Det er ganske befriende, når et band tør gå sine egne vejne og eksperimentere med musikken i stedet for blot at lyde som det, der nu er oppe i tiden. Desværre er det ikke alle eksperimenter der lykkes, hvilket amerikanske The Doubles tredje album lider under.
‘Loose in the Air’ er et mørkt og atmosfærefyldt rockalbum med masser af guitarstøj og distortede keyboards. Melodierne er langsomme, og den ømme vokal svæver ind og ud mellem støjfladerne. Men desværre er der en tendens til, at den gode melodi forsvinder i de mange forsøg på konstant at gå nye veje, og det er som om, der eksperimenteres for eksperimentets skyld. Det giver et noget fragmenteret lydbillede, og nogle af numrene er decideret svære at holde ud. For eksempel ‘What Sounds it Makes the Thunder’, hvor der er brugt så mange effekter, at det hele mudrer sammen i kaos.
Mangel på retning er albummets store problem. Kun på de to sidste numre er styr på melodien, og her får de forskellige instrumenter lov til at supplere frem for at overdøve hinanden. Især ‘Dance’ er en fin sang, der starter i det stille, men bygger op til at flot klimaks.