Mapstation

Musikken er forankret i den elektroniske hovedstad Düsseldorf og dens industrielle maskinmusik i traditionen fra navne som Kraftwerk, Neu! og Mouse on Mars. Men det er ikke en hårdpumpende industrialisme, men derimod storbyens hvilepuls, der præger det nye album fra Mapstation, soloprojektet fra To Rococo Rots Stefan Schneider.

Musikken kunne ikke være mere industriel, da Stefan Schneider overlader det kompositoriske arbejde til sine sequencere, der i bedste kaosteori-stil leverer endeløse loops af melodistumper, der bliver kastet rundt i lydbilledet og vredet i alle retninger på musikfabrikkens samlebånd. Musikken får yderligere tilføjet blandt andet percussioninstrumenter og trombone, der giver den en ekstra menneskelig faktor.

Det er den varme solopgang over maskinparken og den friske morgenbrise over Rhinen blandet med lugten af benzin og olie, der sætter stemningen. Man kan roligt læne sig tilbage og nyde Schneiders landskaber af storbylyde, der pulserer gennem de dybe analoge synthlyde og ekkomaskiner. For når man lytter til musikken, kan man høre, at der igennem det industrielle stålskelet banker et varmt menneskeligt hjerte som i en moderne mensch-machine.