Funch

Med to udsolgte ep’er og en Spot-koncert på cv’et er danske Funch klar med deres debut-album, ‘My Love Demon’. Bandet og albummet lægger sig pænt i slipstrømmen af danske rockbands med pæn lyd, en halvmelankolsk, til tider teatralsk undertone og sangtekster, der kredser om kærlighedens sorger.

Altoverskyggende midtpunkt er sanger og sangskriver Claus Funch. Hans stemme lader ikke meget tilbage at ønske, mens den på sikker vis dikterer stemningernes destination. Men selv om Funch lægger både navn og stemme til bandet, så er det svært at se, hvorfor musikken nærmest gemmes under leadvokalen albummet igennem. Når der spilles med musklerne som på ‘Asleep/Awake’ og Noisy Summer Silent’, er det svært at forstå, hvorfor instrumenternes kræfter ikke også slippes løs i den oftest alt for lukkede produktion.

Der gemmer sig bestemt fine ideer under overfladen i kompositionerne, og det skratter i mainstreamlakken hist og her. Men det er ikke hos Funch, lytteren finder de store overraskelser, og bandet redder sig derfor kun i land med enkelte ørerhængere som ‘You’re Fine’ og ‘None Like Us’, som borger for lidt radiorotation. Funch kommer pænt fra land på sin debut, men med denne musikalske last lægger Funch til kaj i et mainstreamland, hvor for mange allerede huser. Og det giver problemer, nu hvor selv den danske mainstreamrock løfter sig op i højere luftlag.