The New Pornographers – et amputeret kollektiv

Mandag aften var folk helt kulrede i hovedet af den sol, som sænkede sig bag Voxhall. Et slattent publikum var troppet op for at se, hvad canadiske The New Pornographers kunne byde på live i slipstrømmen af et af 2005’s bedste albums ‘Twin Cinema’. Et udspil der stod i forreste geled af sidste års canadiske indie-boheme-bølge og brillerede med dets mange fine og skæve detaljer i musikken.

Det var derfor lidt af en skuffelse at høre, hvordan al den gode musik blev svøbt ind i en mudret dyne af lyd. Især i den første halvdel af den 17 numre lange koncert stod det galt til. Sjovt nok betød det, at de skæve hit fra albummet kom til at stå lidt i baggrunden af de mere ligefremme rocknumre med power i. Først i en vital udgave af ‘Jessica Numbers’ begyndte en symbiose mellem band og publikum at tage form, efter at forsanger Carl Newman havde brugt meget tid på at kigge op i loftet i starten af settet.

Sidste halvdel af koncerten vandt pornograferne meget på både i lyd og scenetække. Selvom det ikke altid var lige klogt, hvad der blev sagt (“this is our first time in Denmark – oh no, we played in Copenhagen last week”), tøede det i det mindste salen op. Vokalerne var ikke så stærke live som på pladen, og kollektivet ikke så sprudlende uden den herlige Neko Case og Dan Bejar. Til gengæld var trommeslager Kurt Dahle i hopla med alskens tricks og godt spil. På Voxhall kunne bandet ikke leve op til seneste udspil, men heldigvis kunne de live op i løbet af koncerten.