Giardini Di Mirò
Godt femten minutters nyt materiale er hvad de italienske postrock-darlings Giardini di Mirò fik tid til at indspille til deres nyeste udgivelse, ‘North Atlantic Treaty of Love’. Lige siden albumsuccesen med ‘Punk… not Diet’ i 2003 har det ene livejob afløst det andet, så tiden har været knap. Som et stort, solidt plaster på såret, har bandet tilføjet et cover-nummer og bedt fire af tidens ypperligste producere, fortolke et nummer hver fra ‘Punk… not Diet’.
Således består det nye album af godt 35 minutters musik. Ikke overvældende, men så kan man til gengæld sagtens tåle at høre den to, tre og fire gange i træk. Lydmæssigt har italienerne stadig fokus rettet mod den dragende, lettere melankolske del af postrocken, selvom de bestemt ikke har stået stille siden sidst. Det er bestemt ikke tilfældigt, at folk som Berlin-produceren Apparat og i særdeleshed en af Anticon-kollektivets hofkunstnere, Alias, er valgt til at stå bag remixknapperne. På ‘North Atlantic Treaty of Love’ er der nemlig tydelige spor af den art elektronificeret multigenre som Anticon-kunstnerne har været fremtrædende eksponenter for de senere år. Bedst illustreret på nummeret ‘Little Cesar’, hvor Cavemen Speak-rapperen Siaz hjælper sikkert mod målet.
Der er stor forskel på ‘Little Cesar’ og de næsten aggressive forceringer og den statiske indadvendthed på den fremragende cover-version af Smogs ‘Blood Red Bird’, men den dybe, tunge og tænksomme produktion går igen albummet igennem