Public Service 2006: Apparat Organ Quartet – utraditionel cocktail

Dem der måtte være kommet for at høre Jóhann Jóhannsson, den ene femtedel af Apparat Organ Quartet, og håbet på en omgang af hans neo-klassiske ambientkopositioner, gik forgæves i går. Dels er Jóhannsson en alsidig $0 herre, og dels er han som nævnt kun en femtedel af orkestret – den mest kendte femtedel måske, men ikke desto mindre kun en femtedel. $0 $0 Det man Til gengæld kunne opleve, var Apparat Organ Quartets særegne blanding af et typisk luftigt, islandsk udtryk, catchy og minimalistiske Kraftwerk-inspirerede orgelmelodier og, i kræft af Torvaldur Gröndals fabelagtige trommespil, passager der bedst beskrives som elektronisk stonerrock med headbangende publikummer som resultat. En utraditionel cocktail, men som man stod der i går, virkede det hele pludselig helt naturligt.$0 $0 Det startede lidt problematisk. Orgelmelodierne var altdominerende, og man undrede sig over, om det så var det, man var cyklet over Langebro om natten i regnvejr for at opleve. Var de udemærkede, men letbenede orgelmelodier alt, hvad Apparat Organ Quartet havde med til os? Nej, gudskelov. Efter den lidt slappe start kom der hurtigt mere bid i både Gröndals trommer og de resterende medlemmers maskiner. Der blev støjet, overrasket og spillet upåklagelig tight, og netop at orkestret var så sammenspillet, som det var, gjorde det muligt for dem, at få deres cocktail rystet ordentligt sammen.$0 $0 Med det sidste ekstranummer kom så aftenens højdepunkt, da vi fik en oplagt version af undergrundskultklassikeren ‘Stereo Rock’n’Roll’. Her var endelig noget folk genkendte og elskede, og de kvitterede da også med behørige klapsalver. Sigur Rós mødte Kraftwerk og Melvins på Public Service Festivalen, og det hyggede de sig med. Ligesom vi, publikum, gjorde det.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af