- Jada er tilbage efter fire år: »Jeg var nødt til at vente, til jeg havde modet til at fortælle ærligt om de her ting«
- Barselonas Top Tracks: »Man kan jo ikke sige, at man kan lide Metallica, uden at nogen kommenterer på, hvor dårlig han er«
- ASAP Rocky kom med bulder og brag – men Rihanna stjal showet
Over The Atlantic
Med atmosfæriske, rislende og dragende toner bringer den new zealandske duo os ud på en musikalsk ekspedition i indiepoppens bagland. Med debutalbummet ‘Junica’ er de blevet taget ind under vingerne hos det svenske distributionsselskab Dotshop.se, som plejer at have næse for at snuse sig frem til interessante, lidt skæve eller oversete indieudgivelser fra hele kloden. Og Dotshop.se tager nu heller ikke fejl denne gang.
Man aner både britisk 90’er-indierock, svævende shoegazer og pågående elektroniske toner, som får den bløde 90’er lyd bragt op i det nye årtusinde. Trådnettet til talrige inspirationskilder er tæt og påfaldende, men det gør også, at debuten får et varieret udtryk, hvor der er plads til både medrivende, umiddelbart lettilgængelige popmelodier, larmende instrumentale stykker med brummende, vibrerende drone-guitarer og svævende, mere sørgmodige seancer af blid pop-melankoli.
Ovenpå en tung og tydelig bas, laptop-trommer og de enten let sarte eller gennemstrømmende, bragende guitarer, ligger en halv-nasal, småforkølet vokal som en charmerende, tungsindig og drømmende melodiskaber. Skiftet mellem den pirkende electro-trommelyd og de mere flydende, varme toner fra guitarer og vokaler giver et skønt, gribende udtryk, som kulminerer i det over ni minutter lange slut-nummer ‘Fly To The States’.
Over The Atlantic. 'Junica'. Album. Carpark Records/Dotshop.se.