Reynold

Der er en film, der kører på Sam Rouanets indre nethinde – projekteret fra en lyskilde bagerst i underbevistheden. Det er en film af flakkende billeder, store panoramiske stemningsbeskrivelser og afslørende close ups af ansigter, der viser hovedpersonernes inderste følelser. Og for at finde hoved og hale i alle de mange billeder, der når de bliver sat tilstrækkeligt hurtigt efter hinanden giver en eller anden form for illusion af bevægelse, så har han sat sig ned for at lave et soundtrack til de billeder, der flakker rundt, når han lukker øjenlågene.

Det er i hvert fald udgangspunktet for ‘My Favorite Film’, der udgives i Rouanets alter ego Reynold; det perfekte soundtrack til den indre film. Men filmen forbliver Rouanets egen, og vi andre efterlades med et soundtrack uden billeder.

Musikken er storladen og stemningsfuld, men krydret med samples med forskellige anonyme filmcitater. I denne sammenhæng skulle de give en ny mening, men en gentagende ‘so much trouble and heartache’ i et ellers upbeat jazzet nummer efterlader lytteren i en stor rundkørsel uden mulighed for at dreje af.

‘My Favorite Film’ fremstår ikke som et soundtrack til associationer, men derimod som en flakkende drøm, uden tid og sted i byen med de mange stemninger og lyde.