Nouvelle Vague – et fransk og forførende lys

Vi befinder os i ét stort musikalsk feedback, hvor 80’ernes dunkle rocklyd genproduceres og det farverige og syntetiske tøj genbruges i stor stil uden kritisk tilgang, så længe der er medieopmærksom at hente på den konto. Franske Nouvelle Vague har ligeledes kastet deres kærlighed på årtiet, men de to chaaaarming femmes og fire noble monsieurs har heldigvis valgt at holde sig fra det syntetiske tøj og den ukritiske tilgang til tonerne. Tværtimod.

Selvom sneen kølede udenfor var stemningen høj og varm indenfor på Loppen, da den franske gruppe med speciale i superlækre bossa nova-fortolkninger af bælgmørke new wave-klassikere gjorde deres første besøg på et faretruende overfyldt Loppen i København. Og ligeså faretruende euforisk var stemningen mellem orkester og publikum, med de to femmes tryllebindende blanding af fransk kabaret-teater og skiftevis sukkersøde og harske vokaler i centrum. Så smukt, så smukt i den blide fortolkning af Joy Divisions ‘Love Will Tear Us Apart Again’, hvor skønsangen blev gavmildt overrakt til publikum.

Sammen med de fire monsieurs imponerende musikalske overskud forvandlede de to femmes mere eller mindre glemte og formørkede rocksange til livsglade og klare pop-perler så langt fra Ian Curtis, Robert Smith og Mark E. Smiths udgangspunkter som muligt. Franske, varme femmes befinder sig åbenbart i en helt anden og lysere virkelighed, og smag og behag afgør om de originale eller de originale fortolkninger rammer ens hjerte bedst. Nouvelle Vague gjorde det på Loppen meget nemt at vælge mellem lys og mørke.