Matzak

Franske Matzak har fået æren af at forestå det nyeste album på selskabet Boxer i Køln, hvor allestedsnærværende Fedde Le Grand er eksponent for den poppede og dancechart-orienterede del af electro-house-‘genren’, mens eksempelvis tyske Booka Shade og deres label Get Physical Music står for den mere deep house-orienterede og habile del, hvor talent og ikke leflen for mainstreamen belønnes.

Ærgerligt er det, at Matzak med albummet ikke får positioneret sig i den gode og hårde ende af legepladsen for genren, men han som en anden distræt Ralph Wiggum fra tegnefilmen The Simpsons sidder alene i sandkassen lykkeligt uvidende om hans værks uoriginalitet. Den rå og aggressive lyd fra Boxers bagkatalog er pist væk og kun polerede lyde og arrangementer står tilbage.

Matzak er ikke en dårlig producer, blot dybt uoriginal og forudsigelig i kompositionerne. Efter de første to-tre minutter af hvert nummer ved man, hvad de resterende fire-fem vil byde på, og det gør mere end halvdelen af spilletiden overflødig. Efter flere gennemlytningerne har man kun forundring tilovers for, hvorfor Boxer har givet ansvaret for en albumudgivelse til en relativt ubeskrevet producer, der kun havde udgivet en ep. Kan man lide electro-house som det lyder hos hundredvis af andre house-producere lige nu, er Matzak måske et bekendtskab værd – kan man ikke, er det spild af plads på cd-reolen.