Björk

»Enhver anmelders våde drøm«. Sådan kan Björks musik vel kort opsummeres – hvad enten det er for at dele verbale øretæver eller roser ud. For de færreste kan forholde sig neutrale til Björk, og det er jo gerne det, der indikerer, at man har at gøre med noget ud over det sædvanlige.

Det er efterhånden i en god del år, Björk har fungeret som tropsfører for sine små soniske guerillakrigere, der alle er sendt i kredsløb på evig jagt efter nye popinficerede hoveder, som kan indtages med en unik blanding af dansable rytmer, forførende vokal og energiske avantgardeudbrud. Det forrige album, konceptalbummet ‘Medulla’ fra 2004, fremstår i bakspejlet som hendes måske mest helstøbte, men også krævende og komplekse album hidtil, hvor der på ingen måde blev givet ved dørene.

‘Volta’ er overraskende imødekommende, hvilket ikke mindst skyldes de kyndige hænder, der har betjent producerknapperne. Hendes evne til at alliere sig med tidens hotte navne er, snarere end at tilsløre, paradoksalt nok med til at fasttømre den umiskendelig Björk-signatur.

Denne gang er det bl.a. Timbaland, som har prøvet kræfter med at tøjle og kanalisere Björks viltre udbrud ind gennem producerpulten. Resultat er blandt andet den pågående førstesingle ‘Earth Intruders’, der allerede har invaderet æteren. Albummet taber pusten noget midtvejs, men Björk får dog effektivt udstukket en ny retning igen med den næsten skræmmende voldsomme ‘Declare Independence’.

‘Volta’ repræsenterer på mange måder således en udstrakt hånd til dem, som faldt fra i ‘Medulla’-svinget og byder på en oplagt Björk, der færdes hjemmevant under de sært eksotiske himmelstrøg.