Prodigy

Det starter rigtig godt på New York-rapperen Prodigys seneste og andet soloudspil. Væk er de kedelige og halvfølte forsøg på kommerciel succes, der prægede hans gruppe Mobb Deeps seneste album ‘Blood Money’. Til gengæld møder vi Prodigy i sit rette arrogante og dybt kriminelle element. Leveret med Prodigys kreative billedsprog, løse rimstrukturer og sløsede flow går pladens første numre op i en højere enhed.

Problemet opstår midt på pladen, hvor de smalle emner virker udtømt, og attituden bliver for ensidig. Det er synd, for producer Alchemists produktioner holder højt niveau hele vejen igennem og sætter en tyk streg under, at sample-baserede beats stadig kan være både effektfulde og stemningsmættede.

Prodigy har selv præsenteret albummet som en slags mixtape forklædt som album. Betyder det, at han har gemt guldet til den egentlige albumopfølger ‘HNIC 2’, tegner det rigtig godt. Formen er der, og med en smule mere variation og dybde tyder meget på, at New York-hiphoppen igen er ved at finde sine egne ben at stå på.