N*Grandjean

Sangskriveren Nikolaj Grandjean, der ellers slår sine folder i bandet Luke, har begået en debut i eget navn og viser her både selvsikkerhed og mod, for det er ikke en nem omgang, han har kastet sig ud i. Hvor Lukes musik hører til i den mere eller mindre alternative boldgade, har Grandjean på egen hånd skabt en serie krystalklare poparrangementer, der hver især har tårnhøje ambitioner.

De fleste sange på albummet er skåret helt ind til knoglemarven, så det nærmest kun er essensen, der står tilbage. Til tider er det hele så nedtonet, at man kunne frygte, hovedpersonen blæser væk, hvis man nyser. Stemmemæssigt er vi langt ude over kongerigets grænser, og han formår mange steder at vise et nærmest perfektionistisk overblik og overskud. Desværre er sangenes niveau ikke helt konstant.

Det hele begynder ellers ganske glimrende med de smukke og nærmest nøgne ‘Island’ og ‘Heroes and Saints’, der begge går lige i mellemgulvet. Ekkoet fra denne følelse dukker da også op et par andre steder på albummet, men overordnet er der lidt for langt mellem de gyldne øjeblikke. For det er som om, Nikolaj fortaber sig i sin form og iind mellem glemmer indholdet. Selvom visionerne og talentet i den grad er på plads, kunne projektet godt trænge til en lille venlig opstramning hist og pist.