T.I.

Mens offentligheden så småt mistede interessen for 50 Cent, stod Clifford Harris på et gadehjørne i de amerikanske sydstater klar til at tage over. Et par solide albums og gæsteoptrædener hos Justin Timberlake og Destinys Child sørgede for, at T.I. nåede ud til de brede masser, men det har ikke rigtigt kørt på skinner for ex-pusheren fra Atlanta de seneste år. Sidste års album ‘T.I. vs T.I.P’ floppede stort, og siden fulgte en dom for ulovlig våbenkøb, der har resulteret i husarrest og samfundstjeneste det meste af 2008, mens næste år skal tilbringes i fængsel.

Så man skulle synes, at der var masser at fortælle om, og på ‘No Matter What’ og ‘Ready for Whatever,’ tager han da også direkte fat i problemerne med loven. Desværre ender det i ligegyldigt, selvopofrende pladder svøbt ind i de storladne synths og 808-trommer, der præger hele ‘Paper Trail.’

Nu har T.I. med sit slæbende flow aldrig været kendt som en intellektuel rapper, men han har til gengæld haft succes med at omgås producere, som kan skabe den rette melodiske club-lyd, der klæder hans tørre stemme godt.

Den formel perfektioneres flere steder med god hjælp fra førsteelskere som John Legend, Usher og Justin Timberlake. Toppen af poppen – Lil Wayne, Kanye West og Jay-Z – kigger forbi på ‘Swagga Like Us,’ og alene i kraft af deres tilstedeværelse lugter det af succes, mens Rihanna forvandler O-Zone’s ‘Dragostea din Tei’ til et sikkert hit. Men interessant bliver det aldrig.